⇒ Hvorfor Løkken.. og stranden? ⇐

Jeg er født og opvokset i Løkken, og bor ikke langt derfra. Måske er det derfor jeg oftest tager dertil, når jeg skal “clear my mind” eller tage billeder….

Mange vil nok mene at stranden “bare” er stranden. Men sådan ser jeg det ikke. For mig er en tur på stranden meget mere.

Stranden er ikke ens 2 dage i træk. Vejret kan være anderledes, der er højvande, lavvande, forskellige ting(somme tider underlige ting)  skyller op på stranden. Farverne på stranden, klitterne og havet er meget forskellige, efter hvilket vejr det er. Meget kan ændre sig på blot en time eller to.

Jeg tager ikke på stranden for at bade, eller blot ligge og sole mig… Nej jeg tager derned for at tage billeder, gå en tur med hunden eller blot for at tømme hjernen (og thjaa.. de som kender mig ved, at det ikke kan tage længe at tømme den… hehe).

Løkken har efter min mening mange vartegn. Alt på eller ved stranden og havet. :Sømærket, signalmasten, vandtårnet, molen og de mange bunkers.  Motiver på manges billeder… også mine.

Fra “Løkkenvalsen” :    

 “Gå en tur slags med stranden, en stund ved solnedgang.

Nyd de rødglød’ne farver, og havet skønne sang

Langt imod vest ser man solen gå ned, aftenen sænker sin fred,

havfriske vindpust og mågernes skrig, bli’r til en sød symfoni”

Solnedgang ved Løkken mole

 

“Bunkers-par”

 

sten i pyt

 

Badehuse med lange skygger

 

solen tager aftenbad